I panteismen ligger det guddommelige, det smukke.
Om gud er i alt skal jeg ikke kunne sige, men jeg har da selv oplevet et af disse specielt smukke steder, som nærmest virker guddommelige. Det er steder som ophæver det melankolske, og giver mig mulighed for at tænke tingene igennem.
Så måske skal man ikke bare gå i kirke for at møde gud, det kan være det er nok bare at gå en tur ned til vandet eller ind i skoven.
Gud vil ikke være til stede fysisk. Så du kan ikke bare tage en gren med hjem fra skoven, og sige at du har fundet gud. Nej, du vil højst sandsynligt bare opleve at her må han have været på et tidspunkt. Det er den eneste forklaring, for intet kan naturligt blive så smukt...
